Det er ved at være et stykke tid siden, jeg kom hjem fra Island, men det føles som var det igår, og jeg kan stadig mærke, dufte og smage øen... ikke midst kæstur hákarl, som gjorde et smagsmæssig stort indtryk - og ikke umiddelbart på den gode måde (meget mere om det nedenfor). Men jeg smagte mig også en masse helt fantastisk god traditionel islandsk mad, og her er således min miniguide til islandsk gastronomi.
Helt generelt er den islandske madscene særpræget - på den ene side er der et hav af internationale kæder bl.a. den danske Joe & the juice, og samtidig er der ingen Mcdonalds- eller Burger King-restauranter at finde på øen! På den anden side finder man en veludviklet vegetar og raw food-scene, som byder på virkelig lækker mad, men ud over Michelin-rstauranten Dill, er det nærmest ikke er til at opdrive gourmetmad. Jeg valgte derfor at koncentrere mig om helt traditionelle islandske specialiteter under mit besøg.
Plokkfiskur:
Allerede på min første dag fik jeg serveret en helt traditionel island ret: plukfisk (torsk) med løg og kartofler på et sødligt rugbrød. Plukkfiskur er super lækkert og smager langt mere delikat, end navnet antyder, så det kan helt sikker anbefales at prøve.
Hangikjöt on flatbrauð:
På een af vores mange vandreture fik jeg stukket en sammenklapper af islandsk fladbrød med smør og røget lammekød i hånden, og det var helt fantastisk at stå midt i islands barske natur og spise noget, der smager så autentisk nordisk. Både fladbrød og kødet kan købes i de fleste butikker, og det bør prøves, hvis du kommer til Island.
Kæstur hákarl, bitafiskur og laks røget over gødning:
Yes, du har nok gættet, at vi nu bevæger os over i de mere aparte smagsoplevelser, og lad os starte med den værste af dem: fermenteret haj (Kæstur hákarl). Umiddelbart synes jeg, at man skal prøve at smage det meste, men lige præcis fermenteret haj er ok at sige nej til, for det smager så dårligt, at selv islændinge ikke spiser det! Jeg synes bedst smagen kan beskrives som en afsindig stærk blåskimmelosts farfar-ost, der har ligget i solen for længe, krydret med en brændende fornemmelse hele vejen ned i gennem halsen. Hvis du ikke er skræmt af den beskrivelse, så er det helt sikkert en sjov udfordring, og én af de der manddomsprøver man bør ha´ taget!
Bitafiskur er islands svar på den amerikanske beef jerky eller den danske flæskesvær. Jeg foretrækker så helt klart de to sidstnævnte - ikke fordi de tørrede fiskestykker smager decideret dårligt, de smager bare ikke af særlig meget, og konsistensen er absolut heller ikke super delicious. Fiskestykkerne kan vel smagsmæssigt bedst beskrives som nori-tang (det man bruger til sushi), og konsistensen er som tørt pap. Altså med andre ord ikke noget man som sådan skal undgå, men det behøver måske heller ikke stå øverst på ønskelisten.
Laks røget over gødning er faktisk ikke dårligt, men fremstillingsmetoden er nok lidt uvandt for de fleste. Smagsmæssigt kan man godt fornemme, at det ikke smager, som røget laks plejer, men det er ikke en dårlig ting i dette tilfælde, og man kan roligt kaste et stykke gødningsrøget laks i madkassen, når man begiver sig ud på vandreture.
En kæmpe stor tak til mine fantastiske rejsepartnere - dette indlæg goes out to you :)
Martin
